Et Rom sæt fra Small Batch Distillers er den ultimative gave til den runde fødselsdag, et jubilæum eller til dig selv.
Sættet består af en medium ristet 2L tønde i fransk eg, der vil pynte i enhver stue eller i herreværelset, samt 2L 60% rom råsprit i 4 ½L flasker.
Rom råspritten er fremstillet på sukkerrørs melasse og rørsukker, der efter gæring nænsomt er dobbelt destilleret op til 60% på et klassisk kobber potstill som efter vores mening giver den bedste smagsoplevelse.
Rom sættet indeholder også 4 stk. Glencairn nosing Glas med Small Batch Distillers Logo, samt en vejledning som guider dig igennem den ultimative rom oplevelse.
Oplevelsen af at kunne følge spiritussens udvikling fra klar råsprit, til en ædel ravgylden rom hjemme i sin egen stue er noget enhver rom elsker bør opleve.
Allerede 1 uge efter rom råspritten er hældt på fadet (Tønden), vil du kunne se den er begyndt at tage farve, efter 2-3 måneder vil du begynde at kunne smage at fadets noter begynder at træde i karakter. Hvornår og ved hvilken styrke fadet indhold skal tappes tilbage på de medfølgende flasker,vil vi lade være op til din næse og dine smagsløg.
Hvis der ønskes en sød rom, kan rommen evt. smages til med rørsukker eller melasse. Man kan også lave sin egen Spiced rom, ved at lade rommen trække med f.eks. vaniljestænger, karamel, allehåndebær, kaffebønner, nelliker eller hvilke krydderier man nu ønsker at rommen skal tage smag af. Søg på nettet, der ligger rigtig mange lækre opskrifter på Spiced rom.
Oplevelsen stopper ikke når fadet er tom, vore egetræs fade er ef en kvalitet der sikre dig at du kan bruge dem flere gange, evt med en ny type råsprit.
Fadstørrelsen på 2L, er bødkerens garanterede minimums mål.
Åbningstider:
Tirsdag fra 11:00 til 17:30
Torsdag fra 11:00 til 17:30